Velkommen til Naturhistorisk Forening!

Foreningens formål er at udbrede kendskabet til, forståelse og interesse for naturen f.eks. gennem ekskursioner og foredrag.

Forside Om foreningen Programmer Fugle- og plantelister Link Til download Galleri

SEPTEMBER


Søndag 29. september kl. 13.00 til ca. 16.00
SVAMPETUR
Biolog Rikke Macholm
Vi mødes på P-pladsen overfor Enghavehus, Helsingevej 2. Det er tæt på Mutter Gribs Hule.
Turen vil gå igennem forskellige skovtyper mest nåleskov. Hvis der er tid nok kan vi også undersøge området ned mod Grib Sø. Der er ingen svampegaranti, men vi finder sikkert lidt forskelligt både spiselige og ikke spiselige.
Medbring gerne kurv eller papirspose og kaffe/ the /kage til eftermiddagspausen.

Så skal vi lege!

Her i efteråret - dvs. ved de kommende to foredrag samt til generalforsamlingen får I mulighed for at smage på en kryddersnaps. Vi tager én flaske med hver gang – og det uanset hvor mange, der måtte komme til de enkelte arrangementer. Så tag et vue – og afgør hvor meget du kan hælde i glasset.
På Charlottes velkomstbord ved indgangen står flasken med kryddersnaps samt stemmesedler.
På stemmesedlen, skriver du dit navn, dato og dit bud på, hvad der giver vodkaen sin smag.
Du beholder stemmesedlen eller lader Charlotte opbevare den til efter generalforsamlingen torsdag 21. november, hvorefter den udfyldte stemmeseddel afleveres. Du vil derefter deltage i konkurrencen om én præmie, udtrukket blandt de lodsedler, der har flest rigtige bud. Præmien bliver uddelt ved førstkommende foredrag i 2020. Vedrørende kryddersnapsene:

Der er kun tilsat én smagsgiver.
Årstallet for fremstillingen af essensen står på flasken.

De bedste hilsner Bestyrelsen

TILBUD

RAPPORT fra Vadehavet
Der er nu udarbejdet en kort rapport over Vadehavsturen. Den indeholder bl.a. lister over indsamlede observationer af fugle og planter. Rapporten kan være et nyttigt værktøj på fremtidige ture i området. I lighed med rapporter fra tidligere ture kan den downloades HER!

FOTOBOG
Vores medlem Hans-Henrik Ibfelt har sammensat en række flotte fotos til en bog om turen. Den kan købes ved henvendelse til Hans-Henrik (email ibfelt@tdcadsl.dk) for bestilling, betaling og aftale om afhentning. Bogen koster 200 kr.



HVOR MANGE POINTS scorer din have på biodiversitet?
Til DCE-rapporten: Parcelhushaven – en del af byens natur. har seniorforsker Rasmus Ejrnæs som en del af rapporten udarbejdet et Scorekort
Private haver i storbyer kan bidrage til at fremme biodiversitet og tilpasning til klimaforandringer, om end haveejere normalt orienterer sig efter andre hensyn, når de indretter og passer deres have. Den typiske parcelhushave rummer potentielt gode levesteder for en mangfoldig natur afhængig af, hvordan man passer haven.


Gratis plakat med vilde danske bier
Med støtte fra 15. Juni Fonden har de vilde danske bier i flere omgange været sat under lup, herunder har forskerne tidligere i år præsenteret fire nye arter for landet, danske navne til samtlige bier, og en snarlig rødlistevurdering af alle 292 arter.
Plakaten bidrager med et øget fokus på de vilde bier, og at vi husker på at værne om dem.
De 32 forskellige arter af bier på plakaten repræsenterer næsten samtlige bi-slægter fra Danmark. Bierne er angivet med deres danske og videnskabelige navn, samt deres naturlige størrelse i millimeter.
Plakaten der måler 42 x 59,4 cm (A2 format) er tegnet og designet af Catherine Descure og udleveres gratis med støtte fra 15. Juni Fonden til alle interesserede.
Se her, hvor de kan hentes i København og Århus.


Naturmødet i Hirtshals
14. - 16. maj 2020 afholdes Naturmødet i Hirtshals for fjerde gang. Naturmødet er bygget op over samme koncept som Folkemødet på Bornholm. Naturorganisationer, kommuner mv. deltager med telte og udflugter til lands og til vands med sigte på hele familien. Sideløbende afholdes debatter med et bredt udsnit af deltagere, der beskæftiger sig med naturen. I år deltog alle partilederne i debatten og en debat om klima blev sendt i DR.
Se videre på https://naturmoedet.dk/. Hilsen Vibeke Horsten


Opdateret d. 20.9.2019