ÅRSBERETNINGER (som pdf-fil til udprintning)
Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Årsrapport 2010






Vinterens foredrag

Jens Peter Bang: Omø
Vi startede året 2010 med at få en rapport om rigets tilstand fra biolog Søren Mark Jensen. Han fortalte om, hvordan går det med Naturplan Danmark, og om sit arbejde for at få lavet en aftale om, at der skal betales til de lande, der leverer vigtige biologisk materialer Vi præ-senterede ham som biolog i By og Landskab. Det bliver fra 1. januar 2011 til Naturstyrelsen, da By og Landskab bliver slået sammen med Skov og Landskab.

Siden foredraget i januar kan det meddelelses, at Søren Mark Jensen har arbejdet meget for at FN's aftale om at bevare biodiversiteten skal komme i hus. Der nu gået 10 år siden den første konvention blev vedtaget, og der skal nu forhandles en ny. Det springende punkt bliver en aftale om, at der skal betales for de ressourcer, som hentes i u-landene i form af genmateriale. Søren Mark Jensen kaldte det kampen mod genpirateri. Vi håber at forhandlingerne kan komme i orden med udgangen af dette år.

I februar fortalte zoolog Sussi Pagh om Byræve. Rævene har ikke haft det for godt i de senere år. Der har været skab blandt dem. En slags eksem, der klør og som får rævene til at gnubbe sig, så de får sår og taber hårene Rævene er nu på vej frem igen. Det er godt, for de rydder jo op i naturen. Der er i befolkningen ikke samme modstand mod ræve som tidligere, da så få mennesker har hønsegårde. Mange haveejere synes tværtimod, at det er hyggeligt at ræven kommer og rydder op under fuglebrættet, hvis osteskorper eller lignende er faldet ned.

Helt nøjagtigt, hvor mange ræve vi har på landsplan, er det jo svært at vide, men zoolog Sussie Pagh har et overblik over det, efter en landsdækkende undersøgelse i 2007 - 2008. Ligeledes har hun fulgt rævene i et byområde meget nøje, idet hun sendte spørgeskemaer ud til alle husstande i Højbjerg. Halvdelen af de adspurgte besvarede spørgsmålene, som hun baserede sine konklusioner på. Det er vigtigt, at man svarer på sådanne breve, og at man indberetter iagttagelser til diverse undersøgelser. Så kan fremtidens biologer have noget at sammenligne med.

I marts var der foredrag om Drivhusgasser ved Torben Chrintz. Tidligere Niras, nu ansat i Concito. Han præsenterede sig selv som geolog, landmand og kødspiser. Han fortalte, at han havde udregnet, at han kunne tillade sig selv at være kødspiser, fordi han har et miljørigtigt landbrug, hvor han har styr på, at CO2 udslippet er neutralt i forhold til hans forbrug. Men hvad med alle os andre? Hvis vi ikke har et klimalandbrug til at fange CO2?

Ja, så må vi forlange at få nogle flere søer på de lave områder, der afbrænder for meget CO2, som f.eks. jordene i Kolindsund på Djursland. For det var den oplysning, der gjorde størst indtryk på tilhørerne. Oversvøm de lavtliggende jorde i Kolindsund. Det vil svare til 22.000 familiers udslip ved at køre bil årligt. Hvis det er rigtigt, må det kunne få indbyggerne i Nordsjælland til at forlange, at Søborg Sø hurtigst muligt oversvømmes. Så kan de tillade sig at køre på arbejde i København i deres egen bil, eller hvis det ikke er nødvendigt, så være med til at gøre verden lidt bedre.

Vinterens foredrag blev afløst af udendørs aktiviteter.

I april blev det alle tiders tur til Faxe Kalkbrud, hvor også børnene fik en rigtig god dag. En engageret guide førte os rundt og gav os viden og inspiration til at banke efter fund ..., og der blev banket ivrigt, og mange fine fossiler blev bragt med hjem. Det er meget vigtigt, at børn får sådanne oplevelser, hvor deres viden om natur og i dette tilfælde geologi bliver hængt op på noget konkret, som de oven i købet kan tage med hjem.

I maj var vi på Kristi Himmelfartstur til Langeland. Det var helt utroligt, hvad vores leder, skovrider Staun fortalte og viste frem. Han er nu fyldt 85 år, men tænkte meget ungt. Det, sammenholdt med hans mange års erfaring, gjorde turen uforglemmelig. Hans-Henrik Ibfelt og Niels Erik Rasmussen havde tilrettelagt turen meget fint. Der er på vores hjemmeside lagt en rapport ud, som udførligt beretter om turen. Læs den og send en venlig tanke til Dagmar Levisen og Lene Køhler. Man kan selv bruge den næste gang eller give den til venner, der skal til Langeland. Langeland betragtes som udkants Danmark, så der må gerne gøres lidt reklame for den dejlige landsdel. De har igen i år udført et fint arbejde, og derfor har bestyrelsen besluttet at rette en særlig tak til de to, ved at give dem en lille boggave.

I august var der også børn med på Billeekskursion med Jan Pedersen. Børnene blev rost, fordi de turde stikke hænderne i jorden og var gode til at gøre fund. Ikke noget med at sige uf.

Svampeturen med Henrik Jørgensen og Flemming Rune blev en god oplevelse. Det er fint at få gennemgået alt det teoretiske omkring udstillingsbordet. Det er en meget fin undervisningsmåde. Alle kan høre og se, og selv om vejret er lidt dårligt, gør det ikke noget, for Gadevang Forsamlingshus gør det muligt at komme inden døre. Dertil kommer at Lisa Jeakings gode suppe giver en god duft i rummet og smagsprøverne er store. Tak til Gadevang forsamlingshus og Gadevang Beboerforening for samarbejdet!

Edderkopaftenen blev helt fantastisk. Selv personer med fobi for edderkopper kunne sagtens have været med, og måske kunne de have været hjulpet over deres fobi. Nikolaj Scharff gennemgik edderkoppernes biologi, og fik alle tilhørerne til at undres over, så stor en specialisering dyrene har. Nikolaj Scharff er en meget dygtig underviser, der krydrede det tørre med smukke billeder af edderkopper fra sine rejser til andre lande. Han forstod også at fortælle os, om edderkoppernes store betydning for omsætningen i naturen. En edderkop æder mange insekter om året. Det er altså en god bekæmper af det, vi ikke bryder os om, og hvad ville mange fugle gøre uden edderkoppen som fødekilde. Man kan fange flere hundrede edderkopper på et træ om natten i løbet af en time, hvis man har det rigtige grej. De er nemlig nataktive. Så stort et antal er der. Men det er ikke mange der prøver det. Der er kun ti danskere, der "seriøst" ser på edderkopper.

Botanikgruppen fik en sørgelig start på året, idet Botanikgruppens leder gennem mange år, Inger Lise Schimmel, efter godt et halvt års alvorligt sygdomsforløb døde d. 31. januar. Desværre mistede vi dette forår også en anden stor kapacitet, Hans Chr. Brummerstedt - en særdeles afholdt deltager gennem mange år. Et stort tab og begge savnes. Sidste efterår aftalte Inger Lise med Jan Larsen og Hanne Ertmann Hansen, at de videreførte arbejdet med botanikgruppen. Der har i gruppen været den indstilling, at "vi vil blive ved med holde sammen om vores fælles interesse for planter."

På planlægningsmødet i februar blev der aftalt 17 ture og en afsluttende billedaften. Hele programmet blev gennemført. I højsommerperioden blev der satset mest på aftenture på skiftende hverdage, men der har også været et par heldagsture til henholdsvis Maglesø og Orø. Begge lokaliteter med en særdeles fin flora. I lokalområdet var det en glædelig overraskelse at finde et meget stort antal kødfarvet gøgeurtOdderdams Enge (Stenholt Indelukke). - På stort set alle turene har vi været heldige med vejret!

Fuglegruppen har haft gode ture som er planlagt af Leif Møller-Hansen og Hans Henrik Ibfelt. Gruppens samkørsel fungerer fint og deltagerne nyder at se på fugle sammen. Der er en lille fast kerne, men der er plads til flere.

Kunsten i Naturen - Naturen i Kunsten. Kunstgruppen har ikke haft så stor opbakning, men vi prøver at fortsætte, da vi ved, at mange af vores medlemmer er interesserede i kunst. Anette Drucker har sendt besked om udstillinger til gruppen. Det vil i fremtiden blive lettere, når vi lige kan sende en mail til alle, om at der noget spændende at se. Meddelelserne vil nå ud til flere, som måske får lyst til at gå på udstilling sammen med venner fra foreningen eller blot gå selv. Måske bliver vores netværk så intenst, at vi kan arrangere spontane udflugter. Da Frits Sybergs billeder var udstillet på Johannes Larsen museet i Kerteminde her i efteråret, kunne det have været hyggeligt at se billederne sammen. Betydningen af naturen i kunsten er stor. Vi er alle præget af et ønske om en natur, som den er vist i hans billeder.

Tak til foreningens webmaster og PR chef. Charlotte Falsmar sørger for, at vores hjemmeside er spændende at komme ind på. Det er dejligt at kunne henvise til www.naturnord.dk, når nogen spørger om, hvordan man bliver medlem, og hvor meget det koster.
Hjemmesiden er altid opdateret.

Er der nogen, der har nogle billeder, som de gerne vil have på hjemmesiden, er man meget velkommen til at sende dem.
Charlotte Falsmar er også blevet rigtig god til at sende pressemeddelelser ud på de helt rigtige tidspunkter, så bladene tager dem. Også her betyder et godt billede meget. Der skal være et blikfang. Det er jo klart for os, der kender blomsterne. Det er jo kronbladene, der får os til at se dem. Fuglene, især hannernes farve, lægger vi jo også mærke til. Så for at nye medlemmer skal lægge mærke til os, må vi have fine billeder til vores invitationer.

Vi må være klar over, at vi hele tiden skal have nye medlemmer, så når vi nu sender alle programmerne ud via e-mail til dem, der ønsker det, bliver det jo nemt at videresende invitationer til familie og venner. Kan de ikke klare at komme med til aktiviteterne, så kan de da se, hvad man er optaget af, og sprede oplysningen om, at der er en naturhistorisk forening i Nordsjælland.

Ved tilbageblik på året, kan vi jo græmmes over alt det, der gået skidt, men vi kan i hvert fald glæde os over, at Fiil Sø er blevet købt af Aage W. Jensens fonde. Det er meningen at lægge de laveste områder under vand, og det vil betyde, at der bliver et rigtig godt område for trækkende fugle. Det vil også betyde en tilbageholdelse af CO2. En hektar sø vil tilbageholde 30 ton CO2 pr. år. Spændende at se, hvor mange hektar sø, der bliver. Det kan blive en model til efterfølgelse for andre. Vi kan her i Nordsjælland blot pege på Store Lyngby Mose, som der er udarbejdet planer for. Det er blot om at få Hillerød og Halsnæs kommune til at komme i gang.

Hvad skal vi gøre?

Tabe modet og troen på fremtiden må vi ikke. Der har været tider, hvor alt så håbløst ud. Bøger har kunnet ændre verden. Tænk på Onkel Toms Hytte, der stoppede negerslaveriet. Tænk på Rachel Carsons bog: Det tavse forår. Men som foredragsholderen Torben Chrintz sagde: Viden forpligter. Vi må i vores forening lade vidende mennesker komme til orde, og så være gode lyttere, så vi hver især kan inspireres til at gøre en indsats.

Viden forpligter