ÅRSBERETNINGER
Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Årsrapport 2006

I januar måned fik vi rigtig rusket op i hjernecellerne.

Hvor tit hører vi ikke i medierne, at man bare lige kan tage en DNA prøve. Det er noget, vi forlanger, fordi vi skal være helt sikre på, at der bliver dømt retfærdigt. Bo Thisted Simonsen, der med en baggrund som cand. scient. og ph.d. i populationsbiologi og populationsgenetik, er nu sektionsleder på Retsgenitisk Afdeling med speciale i fadderskabs- og familiesammenføringer. Han studerede i sin tid fuglenes blodtyper i Østafrika. Nu studerer han menneskenes familieforhold, når de gerne vil fra Afrika til Danmark.

Vi vil også være helt sikre på, at familiesammenføringer nu også er helt rigtige, og jo mere vi er i stand til at undersøge, jo dyrere bliver det, og jo mere forurettede bliver vi, når der begås en fejl. Bo Thisted Simonsen var rigtig god til at formidle, hvad der foregår på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet, og vi blev klar over, at det er en krævende verden at arbejde i. Man skal følge med i den rivende udvikling, der er inden for genforskningen. Man skal arbejde med de samme metoder som vores nabolande, hvilket kræver internationalt samarbejde. Man skal undervise de medicinstuderende og oplære nyt personale. Det er en institution, som ansætter mange nye hvert år. I 2005 var der 100 ansatte for at klare de øgede krav. Nævnes kan det, at der samme år var ikke mindre end 5000 kriminalsager.

I februar forberedte vi os på turen til Øland ved at høre cand. scient. Henning Steen Heide-Jørgensen.
Alt det, der blev lovet i indbydelsen, levede foredraget bestemt op til. Uanset om man rejser meget for at se på orkideer, eller man har dem i vindueskarmen, fik man meget ud af aftenen. Henning Steen Heide Jørgensen gennemgik orkidéernes udbredelse over jorden, hvor de blot ikke findes i ørkner og i tundraområder. Ellers er de overalt. På jord, på klipper og sten og på grene(epifyter). Der er endda også orkideer under jorden, som bliver bestøvet af termitter, og andre der lever i samliv med svampenes mykorhiza. Orkideerne er meget afhængige af bestemte insekter ved bestøvningen, hvilket gør dem sårbare. Efter sådan et foredrag, siger man til sig selv: Hvorfor dropper du ikke alt andet og studerer orkideer resten af dit liv. Få en smagsprøve ved at slå op på www.viscum.dk

I marts fik vi hos naturvejleder Morten Kjelmann en rigtig samtaleaften. Morten Kjelmann kom med en række fortællinger om de dyr, vi alle kender. Agerhøne, hare, ræv, rådyr, dådyr strandskade og flere.
Han fortalte, hvad han vidste om tilpasning til miljøet, afhængighed af miljøet, og hvad der ellers bestemmer dyrenes udbredelse. Han fortalte, at strandskadens næb kan tilpasse sig, alt efter om den lever ved stranden og skal have et mejselformet stærkt næb til at åbne muslinger med, eller et blødt næb, når de flytter ind på græsmarker. Mon det virkeligt kan passe? Med det foredrag i marts i det tidlige forår, skærpedes vores interesse for at selv at gå ud og iagttage.

I april var der ekskursion til Usserød Rensningsanlæg. Peter Brun Madsen, viste os sit informerende power point program. Jo mere han fortalte, og jo mere vi spurgte, desto mere begejstret fortalte han om forsøget.
Vi kom også rundt at se anlægget. Vi fik alt at se, og Peter Brun Madsen gav os af sin tid, selv om det var efter fyraften. Han virkede som en rigtig ildsjæl, der er glad, fordi vi har fundet ud af, hvordan vi kan rydde op efter vores synder. Anlægget er utroligt billigt, fylder ikke meget mere end en stor garage, og er ikke mandskabskrævende. Der er ikke ansat flere mennesker siden anlægget er startet. De nypatenterede UV-lamper holder godt og skulle ikke være dyre i indkøb, når de slides.

Tænk, at vi nu kan inaktivere sygdomsfremkaldende mikroorganismer og fjerne hormonforstyrrende stoffer, inden de sendes ud i miljøet i dette tilfælde Usserød Å. Og så det store spørgsmål: Hvordan får vi alle rensningsanlæg til at bygge et sådan anlæg? Skal vi have flere fisk med to hoveder, for at få lov om den slags rensningsanlæg? Hvad kan vi gøre ? Gå ind og læs på projektet på hjemmesiden www.apop.dk fortæl om det til andre og på den måde kan det måske blive et krav fra befolkningen.

I maj besøgte vi Farum Naturpark. Lederen af turen var Richard Pedersen, der med sit mangeårige kendskab til området, gav os en dejlig tur. Der var ikke mange, der var mødt op, men nu har vi gjort opmærksom på området, og håber, at mange husker at bruge det dejlige område, som måske ikke er så kendt, som det fortjener at være.

Ølandsturen blev den helt stor oplevelse. Det var helt fantastisk, hvad vores ledere fik vist os. Vi holdt evaluering den sidste aften, og alle var enige om, at vi burde tage det nordlige af øen til næste år. En stor tak til Frands E. Jensen for at være en god turleder. Ligeledes tak til Elsebeth Bindslev, som viste os alle sine bedste steder, sine ”smultronsteder”. Det var en uforglemmelig tur. Det eneste problem, vi havde, var, at vi måtte bo 4 personer på nogle af værelserne på et ellers fortræffeligt vandrehjem. Min personlige kommentar: Hvorfor skal naturelskere altid pine sig selv med at bo således? Alle, der var med har fået en meget flot og fyldig rapport. Dagmar Levisen har ført en nøjagtig artsbeskrivelse og Lene Køhler har bearbejdet og sat det sammen med sine fortræffelige billeder. Leif har kopieret CD’en så det nu er en lille bog. Hvis man ønsker det, kan man sikkert låne en bog af en af deltagerne eller få en CD og så selv kopiere. Fakta er, at nu er der en rejsebeskrivelse, hvis man skulle få lyst til at tage til Øland næste år, hvor der skal fejres 300års dag for Linné.

For at få lidt mere hold på det teoretiske inden årets svampeekskursion havde vi bedt Thomas Læssøe om en forelæsning. Han er til daglig lektor på Afdelingen for Mikrobiologi, Københavns Universitet.
Han gav os en fantastisk aften med teori, gennemgang af svampe, som han havde samlet samme dag, og meget spændende billeder. Vi fik så mange nye oplysninger og fik noteret os, hvad vi skal lægge mærke til næste gang, vi er ude. Her i Nordsjælland er der et væld af bruskbolde. Men, at der ofte er snyltende rørhat på bruskbold, er vi måske mange, der ikke har lagt mærke til. Der er noget at lede efter. Thomas Læssøe demonstrerede også, hvordan man kan bruge hans computerbaserede bestemmelsesnøgle. Den fik alle medlemmer af Foreningen til Svampekundskabens Fremme, da foreningen fyldte 100år. Det er en god ide med en sådan nøgle, men krævende. Et kursus ville sikkert hjælpe.

Svampeekskursionen blev ledet af biolog Henrik Jørgensen og biolog Flemming Rune. Dejligt at de to travle mennesker stadig giver sig til til vores årlige tur. Henrik er ansat i Skov og Naturstyrelsen og bruger mere og mere af sin tid på at sætte lelaug i gang og stimulere interessen for leslåning på enge både i Danmark og udlandet. Flemming Rune er nu seniorforsker på Center for Skov og Landskab ved Landbohøjskolen og forsker bl.a. i naturnær skovdrift. Vi håber, at de fortsat vil lave ture for os, selv om de ikke har tid til at være med i bestyrelsen for Naturhistorisk Forening. Efter grundig gennemgang af de fundne svampe og den store udstilling serverede Gadevang Beboerforening svampesuppe af de fundne spiselige svampe, så på den måde blev Gadevang Forsamlingshus den eftermiddag forvandlet til et biologisk kraftcenter.

Botanikgruppen.
Året går på hæld. Mørk er november. Derfor er det godt at botanikerne har samlet så mange gode minder fra gruppens ture. Det bliver mere og mere alsidigt. Hør bare et udpluk : Bestemmelse af nåletræer, frøstande, bær, mos og træsilhuetter. Gruppen tager rundt og ser til gamle fund for at se, om de har det godt. Det så godt ud for himmelblå lungeurt og engblomme på Kundbyskrænterne. Ligeledes småbladet hejre som var nyt fund for gruppen. Slangetunge på Melby Overdrev. Liden nøkkerose i Børstingerød Mose. Også at samle snapseurte og svampe på turene bliver der tid til. Det er godt at være alsidig. Gylden kamfluesvamp Amanita crocea er også med på artslisten.

Det er også spændende, at gruppen under Jan Larsens kyndige ledelse vil følge udviklingen i Hellebæk Kohave, hvor der er ved at blive etableret en høeng. Så kan der også blive tid til at gense glat hullæbe under de gamle træer i området. Der er meget at glæde sig over. Det er mange medlemmer, vi har fået, som også er med i Botanisk Forening, fordi de har hørt om alle vores gode ture, med Inger Lise Schimmel som den, der samler trådene.

Fuglegruppen.
Det er lykkedes os at holde fuglegruppen i gang i mange år. Der har i år været fire gode ture takket være, at Leif Møller-Hansen og Henrik Ibfelt samarbejder. Læg nu godt mærke til det nye tiltag i april, hvor vi skal lære at bruge CD-afspiller ude i naturen. Hvis man går med det udstyr, kan man sammenligne lyden på disketten uden at genere fuglene. Nu må vi se, hvad vi kan få ud af at DOF får en lokalafdeling her i Nordsjælland. Jeg er så optimistisk, at det vil styrke vores forening. Når vores medlemmer tager på DOF- tur, fortæller de ganske sikkert om alt det spændende, der foregår i Naturhistorisk Forening for Nordsjælland.

Vi håber, at det vil styrke sammenholdet mellem naturelskere og få mange til gøre noget for at der fortsat er natur i vores land.

På bestyrelsens vegne Ida-Lykke Bang