ÅRSBERETNINGER
Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Årsrapport 2003

Heldigvis er vi i stand til at skrive en rapport fra et vellykket forenings år.

Leif Møller-Hansen overtog jobbet som kasserer i vores forening, efter vi i mange år var blevet forkælet af Benny Fagerlund. Ja, jeg mener forkælet, for når nogen påtager sig et sådant arbejde, er det jo forudsætningen for, at vi andre kan nyde ture og foredrag.
Det er ikke nok, at nogen har gode ideer, der skal også være nogen, der udfører det praktiske arbejde.

Hvad er det så, vi har nydt i det forløbne år?

Det er, at vi har fået oplysninger og samvær med de mennesker, der undersøger og prøver at passe på vores miljø.

Lars Haumann, som er naturvidenskabsformidler på Zoologisk Museum, fortalte i januar om det projekt, som han har været med i, nemlig at tælle isbjørne i Nordøstgrønland. Det er jo vigtigt at følge udviklingen, for at jagttrykket ikke skal blive for stort og for at følge med i, om isbjørnenes køn bliver forstyrret. Tvekønnede isbjørne og tvekønnede ørreder er dystre toner. Vi håber, at disse fund chokerer så meget, at vi får stoppet udledningen af hormoner i miljøet, inden det bliver registreret hos flere dyr, eller hos mennesker.
Det er derfor også af stor betydning, at man har fået et projekt i gang i Hørsholm Kommune, på Usserød Renseanlæg, hvor man med bestråling med ultraviolet lys prøver at fjerne hormonlignende stoffer fra spildevandet. Det må vi høre mere om!

I februar var det heller ikke den rene hyggesnak, da vi blev præsenteret for den nuværende situation på havbunden.
Havbiolog Jens Borum fra Ferskvandslaboratoriet fortalte om de undersøgelser, der hvert år bliver lavet af Danmarks miljøundersøgelser. Al respekt for indsatsen med undersøgelserne. Men at undersøge er ikke nok. Når man kommer til et vist punkt, må man også handle. Poul Borum oplyste, at der til de danske farvande tilføres 70 000 tons biologisk tilgængeligt kvælstof . De 60 000 tons kommer fra land. De 10 000 tons kommer fra atmosfæren. 75 % af kvælstoffet kommer fra landbruget. Når vi i dag har 8 - 10.000 km ørken på den type havbund, hvor der burde være ålegræs, må man stille spørgsmålet: Har vi råd til fortsat at have den type landbrug, som vi har? Har vi råd til at have de svinefarme, som vi har og til stadighed udvider? Er det ikke på tide, at vi renser spildevandet fra grisene? Det kan gøres. Hvorfor støtter staten ikke produktionen af de filtreringsapparater, som de er langt med i Nordjylland i samarbejde med Ålborg universitet? Hvad kan vi som forening gøre?

I marts fortalte biokemiker og genetiker Palle Hobolt om genteknologi. Omtalen i invitationen var ret omfattende, men aftenens foredrag levede fuldt op til beskrivelsen. Vi fik den historiske baggrund. Oversigt over hvad man kan i dag samt visioner. Palle Hobolt kom ind på både brug og misbrug af genteknologi. Det er betryggende, at en person, der hver dag selv fremstiller nye DNA-kæder, er så indsigtsfuld med hensyn til miljø, brug såvel som misbrug. Bare der også havde siddet halvtreds unge mennesker, men de sad nok derhjemme og skrev biologirapport.

Ekstraarrangement i februar måned. Ud af huset aktivitet, som man kalder det i dag. Det var meget inspirerende at møde Nordsjællands Astronomiforening. Montebelloobservatoriet åbnede i 2002. Vi besøgte det lige så snart, vi havde hørt om det, og nu kan vores medlemmer selv opsøge stedet, hvis der er noget spændende på stjernehimlen.

Botanikgruppen inviterede også på et ekstraarrangement for alle foreningens medlemmer. Lørdag den 8. marts kunne man møde op i biologilokalet og lære at bestemme træer og buske i vintertilstand. Inger Lise og Jan sled i det, for at vi andre kunne tilegne os den færdighed. For øjeblikket bygges fysiklokalet og biologilokalet om på Frederiksborg Byskole. Det er spændende, om de nye lokaler inspirerer os til at organisere flere kurser . Det er i hvertfald godt med teori først, for derefter at gå ud i Præstevangsskoven og prøve bestemmelsen i praksis.

Inden udendørssæsonen begyndte, havde Botanikgruppen et planlægningsarrangement. Der blev planlagt, og arbejdet blev fordelt. Når så den hårde kerne har planlagt ekskursionerne, bliver der gjort god reklame for vores forening. Det er virkelig godt, at så mange interesserede er blevet ført ind i vores forening gennem kontakt med Botanikgruppen.

I april var der arrangeret tur rundt omkring Gyrstinge sø med biolog Jon Feilberg. Det var en stor oplevelse at gå rundt om søen. Selv om det stormede, var der dejlig læ, så vi kunne gå og nyde alle anemonerne hvide og blå samt hvid og rød lærkespore, som vi ikke har så mange af i Nordsjælland. Det var virkelig en anden del af landet, selv om det kun ligger en times kørsel fra Hillerød. Der var fed muldjord og dermed en anden flora. Der var ingen andre ude at gå i skoven. Det var interessant at høre Jon Feilberg fortælle om floraen og om søen, som er er drikkevandreservoir for Københavns Energi. Det var imidlertid rystende at se, at der var dyrkede og gødede marker lige ned til søen langs en stor del af søen. Da der stank af gylle på denne tidlige forårsdag, vidnede om, at der også var store svinefarme, der havde brug for jord til udhældning af affald. Det er på tide, at regnestykket: behov for spildevandsudledning gøres op med udgifterne til at få rent drikkevand. Det er selvfølgelig ikke den samme økonomiske kasse, men det er vores land, enten vi har skøde på det eller ej, så vi må forlange, at der passes på det.

I juni lige inden midsommer viste Jan Larsen, hvordan han arbejder med Atlas Flora Danica. Flot navn, men også en flot indsats. Hvad skulle vores natur gøre uden ildsjæle som Jan, der registrerer og rapporterer i sin fritid, så professionelt, at der kan komme forskningsresultater ud af det.

Weekendturen til Kalundborg var planlagt af Dorte Nielsen og Birgitte Soldbro Larsen.
Vores guider var gode.
Vejret var godt. Men hvor er det dog en voldsom tilgroning, der er på vores overdrev og skrænter, hvis de ikke bliver afgræsset. Natur er ikke altid den type natur, som vi vil have. Den skal aves. Når vi nu vil have overdrev til at se ud som på Guldaldermalerierne, ligner det ikke noget, at de gror til i slåen, tjørn eller rosa rogusa. Kunne vi dog bare få råd til at flytte vores kvæg ud af staldene.
Kalundborg Vandrehjem er rent og moderne og til med et godt spisested. Hvor får man tilbud fem lækre salater til aftensmaden? Det lokale museum er en perle af et egnsmuseum. Det ligger lige ved kirken med de fem tårne. Den stemning, der var i bymidten søndag formiddag, kan stå sig med de bedste middelalderbyer i Sydeuropa. På vej hjem besøgte de fleste Hov Vig. Miljø- og Energiministeriet købte området i 1979. I 1996 blev det udlagt til vildtreservat med jagtforbud og adgangsregulering i ynglesæsonen. Se billeder af de fine fugletårne på Statsskovdistriktets hjemmeside. Man kan i det hele taget forberede sig, inden man planlægger en fugletur ved at slå op på Statsskovdistrikternes hjemmesider. Prøv f. eks. Frederiksborg Statsskovdistrikt til en begyndelse.

Svampeturen var en oplevelse, der er med til at understrege, at efteråret er en dejlig årstid. Henrik Jørgensen formåede at få alle samlet om svampenes eventyrlige verden. Både ude i skoven og ved udstillingsbordet ved Slotsportshus, skovfogedstedet i Tisvilde Skovdistrikt.
Skovfoged Søren Agerlund var en god vært for os, og det var spændende at have ham med på svampeturen. Han fortalte om sine naturgenopretningsprojekter, så vi fik rigtig meget ud af turen. Flemming Rune var desværre forhindret i at komme, da han havde forløftet sig på en bil, men Henrik Jørgensen nåede at gennemgå 55 svampe grundigt ved udstillingen.

Foreningens medlemmer fik også tilbudt at høre Jane Grønning og Stine Rytter gennemgå deres afgangsprojekt fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. De har samlet al tilgængelig historisk og nuværende viden om Grib Skovs drift. Det vil have stor betydning ved en eventuel oprettelse af en nationalpark. De gjorde det godt, og tilhørerne gik hjem med et godt udbytte.

Botanikgruppen har været meget aktiv. Femten arrangementer og hver gang er der mange med. Der har været 41 aktive deltagere, og i gennemsnit kommer der 1o,4 deltagere pr. gang. Det er noget af en præstation. Vi hylder Inger Lise Schimmel, fordi hun holder sammen på gruppen, og fordi hun udvider den.

Fuglegruppen er ved at finde fodfæste efter Benny Fagerlund måtte holde op med at være leder. Alle fem planlagte ekskursioner er gennemført. Det bedste er, at den fortsætter. I vil komme til at høre mere om planlægningsdato og nye tiltag.

Det Grønne Råd betyder meget. Det er stedet, hvor interesseorganisationerne møder hinanden. Her kan vi give gode råd til politikerne og få værdifulde oplysninger om embedsmændenes arbejde med de forskellige projekter i Amtet. Vi får inspiration til ekskursioner for foreningens medlemmer, men for mig personligt betyder det også, at jeg får kræfter til Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Det løfter hele vores arbejde. Det er ikke lige meget, om der er grønne foreninger her i Amtet. Vi har indflydelse. Udtrykt på moderne dansk. Vi gør en forskel.

På vores weekendtur drøftede vi om aftenen: Dannelsesbegrebet. Hvad forstår man specifikt ved naturhistorisk dannelse?
Vi blev enige om mange ting. Viden, respekt og positive holdninger til naturen.Respekt kan opnås via oplysning og undervisning. Vi må erkende vores samspil med naturen. Vi blev også enige om, at det ville være af stor betydning, hvis det blev sådan, at man for at kunne begå sig skulle have viden om de almindelig sammenhænge i naturen, og at det simpelthen blev erkendt, at det er nødvendigt at bevare og værne om naturværdierne.

Mit ønske for det kommende år er, at vi som medlemmer af foreningen kan være medvirkende til at gøre det til en selvfølge, at viden om naturen er noget, som man er nødt til at have, hvis man vil anses for at være et dannet og ansvarligt menneske i et demokratisk samfund.

På bestyrelsens vegne Ida-Lykke Bang